Er du generet af høj musik, larm, uro, knallertkørsel m.m.?

Kære borgere i postdistrikt 6623
Hvis du er generet af høj musik, larm, uro, knallertkørsel, m.m., så har man bl.a. nedenstående handlemuligheder. Vorbasse Lokalråd har været i kontakt med SSP og (lokal)politiet og har fået følgende anbefalinger.
 
Dialog – hvis du har mod på det
 
Hvis du har mod på at gå i dialog med de personer, der generer dig, så opfordres der til venlige henstillinger, så man ikke optrapper en støj-konflikt. For mere info om generende støj, se følgende link om nabostøj: https://www.borger.dk/bolig-og-flytning/Lejebolig/Nabostoej
Kontakt politiet – ring til 114
 
Har du ikke mod på at gå i dialog via venlige henstillinger, og du er akut generet af støjen, så kontakt politiet – ring 114. Det er ikke sikkert, de har mulighed for at komme forbi, men din sag registreres. Kommer der flere henvendelser om samme generende støj, er sandsynligheden for at politiet (oftere) kommer forbi større.
For mere info om 114, se følgende link: https://politi.dk/da/kontakt-politiet/service-114
 
Med venlig hilsen
Vorbasse Lokalråd