Er du også glad for at svinge en ketsjer? Ketsjer og Mandehørm

Hver mandag kl. 18.00-20.00 spiller vi en slags tennis på tennisbanerne ved siden af campingpladsen.

Vi er alle sammen glade for at svinge en ketsjer, får grinet, får sved på panden og afslutter med en øl eller sodavand.

De fleste af os har spillet lidt badminton, padel og/eller tennis. Vi er ikke særlig gode til tennis, men hygger os med det.

Vi får slået til masser af bolde via småspil, hvor fokusset er på for- og baghånd. De forskellige småspil sættes i gang med et forhåndsslag og (endnu) ikke med en overhåndsserv. Der er også en smule tekniktræning, men i form af konkurrencer.

Vi sørger for ketsjere og bolde, du skal selv tage drikkevarer med.
Mandagshyggen er gratis. Du skal bare møde op.

Håber at se dig på banen

Alpar og Jeroen