Eventyr med is i maven - et grønlandseventyr

Kom med på et grønlandseventyr. Høreforeningen i samarbejde med Vorbasse Seniorer tirsdag, den 23. oktober kl. 14:00 i Sognehuset.
26 måneder med hunde, slæde, ski, is, sne, hård frost, storslået natur og ubrydeligt kammeratskab. Hør om mål, motivation, selv-ledelse og at turde følge sine mål. Hør om drømmene, slædekørsel og det frie liv ved Slædepatruljen SIRIUS. Alt sammen krydret med en røverhistorie, en løgnehistorie og en enkelt skrøne fra den yderste forpost af rigsfællesskabet, hvor klipper, is og vilde dyr er din eneste nabo.

Asbjørn Skjøth Bruun har mere end 1000 nætter i sovepose bag sig. Tidligere medlem af Slædepatruljen SIRIUS og med en bred frilufts- erfaring fra natur, fjeld og vildmark.
Han arbejder med værdier, mål og den personlige udvikling på sine ture og på sine arrangementer, hvor han tager afsæt i sammenspillet mellem mental og fysisk styrke.
Siden 2009 har han på humoristisk vis formidlet friluftsliv og værdi- erne heri. Han har holdt mere end 200 foredrag og skrevet bogen "Vidder & Værdier" med dette udgangspunkt.

Pris kr. 60,00 inkl. kaffe/kage Alle er velkommen