Familiespejder starter igen - prøv spejderlivet for de mindste

Familiespejder er lege, aktiviteter og oplevelser for familier med børn i alderen 2 år til 0. klasse. Sammen med andre børn og forældre tænder vi bål, kigger på dyr og meget andet. Kom og vær med – både forældre, bedsteforældre, søskende og andre voksne er velkomne.  
   
Der er plads til alle, og både tid til at deltage i fællesaktiviteter, eller gå egne veje, hvis man heller vil dette.  
   
Opstart er den 14. august og vi mødes hver lørdag i lige uger. Vi anbefaler, at man medbringer madpakker.  
 
Man forpligter sig ikke til at møde hver gang, da vi selvfølgelig har forståelse for, at man som familie tit har travle weekender. I er også altid velkomne til at komme et par gange og prøve, om familiespejder er noget for jer.  
 
Det koster 140 kr. pr. barn i alderen 2 år – 0. klasse. Sæsonen løber frem til sommerferien 2022. Tilmelding foregår på: vorbassespejder.nemtilmeld.dk/52/

For spørgsmål kontakt Frederik Lynge Vognsen (tlf.: 61 68 02 74)
 
Program
 
14/8: Opstart og velkomst til nye spejdere,  
 
28/8: Bue og pil
 
11/9: Bålmad og fællesspisning. OBS! Tidspunkt ændret: kl. 13-puttetid
 
25/9: Familiespejder-OL
 
9/10: Æblemost
 
31/10: BUSK-Gudstjeneste. I kirken. Mere information følger senere.
 
6/11: Halloween
 
20/11: Kastanjedyr – kartoffeltryk
 
4/12: Juleafslutning
 
10/12-12/12: Weekendtur/Gruppeweekend. Mere information følger senere.
 
15/1-2022: Opstart efter juleferie

Du kan også se programmet her og her ser du indbydelsen