Fastelavnssøndag i kirke og sognehus

Løver, ninja'er, prinsesser, mariehøns og mange andre udklædte børn var med deres forældre og bedsteforælde til gudstjeneste fastelavnssøndag i Vorbasse Kirke. Simone bad indgangsbønnen, der blev sunget salmer, Susanne fortalte historien om den blinde dreng, som Jesus gav synet tilbage, så han kunne se alle de flotte ting i templet. Der var gående altergang og Benjamin bad udgangsbønnen. Både Simone og Benjamin er fra årets konfirmandhold. Susanne klædte om med Søren Madsens hjælp til altergang inde i kirken, så børnene kunne se, hvordan det foregik. Efter gudstjenesten var alle indbudt til fastelavnsfest i Sognehuset. Her bød Charlotte Nielsen og Jonas Madsen fra Kurltur og Event velkommen. Der var hængt tønder op tre steder, så børnene kunne blive inddelt efter alderstrin. Kattekonger og kattedronninger blev fra indskolingen konge Methea og dronning Karmen, fra mellemtrin blev Lærke både konge og dronning, fra børnehaven blev Lauge konge og fra dagpleje blev Toke konge. Sammen med kronen til hovedet fik de en lille pakke. Der var sørget for pizzasnegle, pølsehorn, fastelavnsboller, kaffe og juice til alle. Arrangementet var et samarbejde mellem kirke, menighedsråd og kultur og event. Der deltog i alt 120, heraf var de 50 børn.
Herud over var sponsorne: Ælle Bælle, SuperBrugsen, Vorbasse Kro, Vorbasse Camping LandbyBageren og meninghedsrådet.