Find dyr i søen i Jægerlund Plantage

Tag med naturvejleder Finn Lillethorup på jagt efter smådyr i søen i Jægerlund Plantage lørdag den 17. juni kl. 14-16. Efter en kort rundtur i Jægerlund Plantage, hvor vi skal kigge lidt på dyre- og plantelivet i skoven, vil vi slå os ned ved søen. Her skal vi så undersøge livet i søen med noget af det udstyr naturvejlederen har taget med. Turen er tilrettelagt for børn ifølge med forældre eller bedsteforældre, men alle andre er også velkomne til at deltage. Mødestedet er p-pladsen ved Vorbasse Fritidscenter, Drivvejen 1.