Find krible krable dyr på Store Råbjerg

Søndagstur den 19. juni, kl. 13.30-15.30 med naturvejleder Finn Lillethorup. Det er en opdagelsestur med insekt-suger, net og lup-glas for at finde nogle af de smådyr, der gemmer sig på heden.
"Vi skal kigge nærmere på nogle af de smådyr vi finder, og se på hvordan de lever deres liv. Turen er tilrettelagt for familier med børn, men alle andre er også velkomne til at deltage."
Turen arrangeres af Billund Kommune. Mødested: P-pladsen på Gråhedevej ved Store Råbjerg nord for Hejnsvig. For spørgsmål kontakt: Naturvejleder Finn Lillethorup tlf.: 2178 2103.