Fodbold - Vorbasse/Hejnsvig i nyt samarbejde

Herre seniorer i fodbold serie 4 startede lørdag eftermiddag træningen til forårets kampe. Det er også starten på et nyt samarbejde mellem Hejnsvig IF og Vorbasse Boldklub vedr. serie 4. Der var 23 spillere til dagens træning på en frossen bane. De kan mønstre 30 spillere og forventer derfor at kunne stille med to hold i serien. Der trænes både i Vorbasse og Hejnsvig. I Vorbasse tirsdag og i Hejnsvig torsdag, begge steder kl. 19. Nye spillere er velkommen. Holdene trænes af Christen Egsgaard, som snart får assistance af en hjælpetræner. Fællesholdet skal en weekend i marts på ryste-sammen træningstur til Rødding. I marts ligger også en lille træningsturnering, før det bliver alvor fra april til sommerferien.