Gitte Larsen fra Vorbasse Camping havde inviteret Silas Holst til at holde foredrag om mobning i Vorbasse Fritidscenter. Billund kommunes skolechef Morten Kirk Jensen ville gerne sponsorere entreen for kommunens skoleelever fra 6.-9. klasse. Der var 215 velopdragne og lyttende elever og godt 100 forældre og bedsteforældre.
Gitte bød Silas velkommen og rettede en tak til skolechefen for samarbejdet om arrangementet.
Silas fortalte, at han hverken er uddannet terapeut, psykolog eller pædagog og at han generaliserer voldsomt. Silas er den yngste af 4 børn og da han som 6 årig skulle starte i skole, glædede han sig rigtig meget, fordi hans søskende havde snakket meget og det gode skoleliv. Silas gik i skole i 80’erne og hans mor syntes, at alt skulle matche på første skoledag. Alt var mintgrøn: shorts, sko, blyanter, viskelæder osv. mens alle de andre drenge kom i håndboldbluser og adidassko. Ingen så ud som Silas og de troede han var en pige. De begynde at omtale ham som hende.
Silas fortalte, hvordan de andre mobbede ham gennem hele skoleforløbet. Kaldte ham de værste ting. Hver dag vågnede han og skulle bare have dagen overstået. Børn vil ikke gøre deres mor og far kede af det. Derfor går børn selv med mobbeproblemet. Ingen må vide det. Alt bliver kun værre, hvis man sladrer. Silas prøvede aldrig at være med på lejrskole o.l. fordi han kunne undskylde sig med at han skulle til dansekonkurrence.
Som barn drømte Silas om at blive statsminister, men i 9. klasse drømte han kun kom at komme ud af skolen. Desværre kom han til at love sin syge morfar, at han som den første i familien ville tage en studentereksamen. Nu kunne Silas se frem til endnu 3 år i mobningens pinsler.  Han prøvede at vælge et andet gymnasium. Det gik ikke, så han måtte tilbage til den gamle skole. Han forsøgte efterligne de andre drenge i tøjet, men hvad nytter det at gå i sportstøj, når man ikke kan gribe en bold.
”Så var der nøderne, som spillede teater og dansede. Jeg skulle have været ligeglad og bare sluttet mig til dem, men man tager aldrig et valg, når man bliver mobbet.”
Midt under en rædselsfuld introtur i 1. g, hvor Silas ikke var velkommen i nogen af elevgrupperne og havde optrådt med et dansenummer, som alle buhede ad, blev Silas syg og hentet af sin mor.  Hun ville nu have en forklaring på, hvad der foregik og nu knækkede filmen for Silas og han måtte fortælle om de mange år med mobning og ensomhed. Moren gik nu med i gymnasiet og forlangte at alle skulle give Silas en undskyldning. Det gjorde de undtagen to piger, som var nye i klassen og slet ikke kendte Silas. De to piger redede resten af Silas’ skolegang. Den ene, Louise, er i dag mor til hans to børn. Det var også Louise, der sørgede for at tage ordentlig imod Silas, da han langt om længe indrømmede over for sig selv og omverdenen at han var homoseksuel.
Det var også Louise, der provokerede Silas til at sig ja til at deltage i Vild med dans.
”Du siger nej til et godt job, fordi du ikke tør. Du ligger her på sofaen med rødvin og smøger. Du har jo givet op”. Så Silas sagde ja til at være med i Vild med dans. Det har været spændende og lærerigt. Det har sin pris at være så meget i medierne, som alle, der er med i Vild med dans, er. Der kommer mange beskeder på de sociale medier. F.eks. ”Du er klam – Mads Vad er fed, hilsen Kurt” Jamen så send da den positive besked til Mads, som er fed og en god fyr. Kurt er i øvrigt 65 år.
Silas sluttede aftenen af med at bede os tænke over, hvorfor vi er blevet så selvcentrede. Vi skal lære at være mere tolerante, rummelige og give plads til dem, der er anderledes. Ordet mærkelig skal have en positiv klang. Popularitet skal ikke måles på antal likes, men på hvad vi som mennesker indeholder.
Silas sluttede med at opfordre alle de tilstedeværende til i morgen at sige noget pænt til en, som vi normalt ikke snakker med. Der skal så lidt til at vende situationen for den, der er ensom eller bliver mobbet. 
Undervejs i foredraget roste Silas de unge mennesker for at være så stille og lyttende. Det er ikke alle steder, de er det, kunne han berette.
Gitte Larsen takkede Silas, fordi han ville komme og fortælle om sine egne oplevelser og takkede publikum for den store opbakning.
Det var et lærerigt foredrag, som vi skal tage med i mange sammenhænge.  Når rektoren eller skolelederen siger, de har en mobbefri skole, så kan det være fordi, de ikke ser, hvad der foregår. Børn såvel som voksne kan være meget lidt rare ved hinanden.