For 14 år siden rejste Lisbet og Kurt Terp til Mozambique. Forud var gået, at de havde købt gård i Østervig, som skulle være et kviehotel og Lisbet var begyndt at læse til lærer, men fik scelerose og var på et tidspunkt i kørestol og havde svært ved at se, hvis tingene var forvirrende. På et tidspunkt sagde hendes neurolog, at hun skulle stoppe med at læse og søge førtidspension. Lisbet fik det efterhånden bedre pga. nyt medicin. Hvad skal der så ske? De havde været i Mozambique i 2001. De havde en drøm om at vende tilbage.
Meningen var, at de ville være volotører i to år. På to år kunne de sikkert godt få bygget en landbrugsskole, men sådan gik det ikke.
"Vi havde stor lyst til at komme til Mozambique og hjælpe nogle unge mennesker med at få et bedre liv" fortæller Lisbet på Vorbasse Bibliotek, hvor bibliotekets frivillige har inviteret hende til at fortælle om Kurt og hendes oplevelse med at flytte til Mozambique og starte en landbrugsskole.
"Vi følte os meget små og famlende. Vi havde ikke en stor organisation i ryggen. Vi var rejst på eget initiativ. Vi fandt nogle personer, som gerne vil hjælpe os. Vi skulle selv søge fonde. Et par efterskoler samlede penge ind til os."
Lisbet og Kurts projekt i Mozambique hedder Wutomiagri. Wutomi betyder liv og agri betyder land, der kan dyrkes.
Der har været mange benspænd undervejs i et land med meget bureaukrati. Stedet de valgt at etablere en landbrugsskole er byen Chicumbane,tæt på Den Indiske Ocean og tæt på Krüger Nationalpark. De første tre uger Lisbet og Kurt var i Mozambique boede de hos en præstefamilie, hvor de skulle lære noget om landet. Sproget er portugisisk. Det skulle også læres.
Efterhånden har de fået bygget en skole og hele deres areal er to hektar. De har mellem 10-16 elever pr. år, som skal lære alt om at dyrke grøntsager, opdrætte kyllinger, styre et regnskab, tage på marked og sælge deres produkter. Eleverne bor på skolen i et år og lærer om foreningsdannelse, demokrati osv. - Lisbet og Kurt får ingen løn for deres arbejde på Wutomiagri. Dog var Kurt nødt til at have en løn på et tidspunkt, hvor han skulle have en arbejdstilladelse.
Lisbet fortæller, at det er et sejt folkefærd, især kvinderne tager fat. Mange mænd søger til Sydafrika, hvor de tror, de kan finde job, men Sydafrikas situation er mere håbløs end Mozambiques.
Målet for eleverne på Wutomiagri er at de unge skal vende hjem og dyrke deres jord, holde dyr og gøre det til en forretning.
På skolen modtager eleverne undervisning og har deres eget stykke jord, som de må dyrke og sælge afgrøderne. De penge, de her tjener samt noget hjælp fra skolen, er deres startkapital, når de er forlader skolen.
Lisbet og Kurt besøger mange af deres gamle elever, som er godt i gang med landbrug og forretning.
På spørgmålet om, hvordan de kom i gang med at få elever til skolen, fortalte Lisbet, at det var vanskeligt i begyndelsen. Befolkningen var mistænkelig over for Lisbet og Kurt. I dag tager Lisbet og Kurt ud og snakker med et områdes høvding og præst og fortæller om hvad det går ud på. Nu er der også begyndt at komme elever, som fortæller at de kender nogen, der har været på skolen tidligere. Byens lokale regeringsrepræsentanter er begyndt at ville vise skolen frem for andre og de har haft besøg af et lokalt TV station.
Der arrangeres med jævne mellemrum ture fra Danmark til Wutomiagri for folk på 50+. Den 9. tur skal snart finde sted. Det er 12 danskere, som rejser ned til landbrugsskolen og giver en hånd med ved byggeri og andet. Der har også været unge volantører fra Danmark på besøg i nogle måneder. Læs mere om Wutomiagri på hjemmesiden: https://assist-denmark.dk/mozambique/wutomiagri/
Genbrugsbutik for Wutomiagri er skabt i Grindsted helt på frivillige hænder og uden Lisbet og Kurt har skullet hjælpe det i gang.
Det var en spændende fortælling på Vorbasse Bibliotek om, hvor meget man kan udrette med de rigtige initiativer og de rigtige mennesker omkring sig.
