Fortælleaften på biblioteket - fra landmandsliv i Østervig til landbrugsskole i Mozambique

Lisbet Terp fra Østervig i Vorbasse kommer den 30. oktober kl. 19 på Vorbasse Bibliotek og fortæller om Kurt og Lisbets arbejde i Mozambiq.
Lisbet skriver flg.: "For 14 år siden - i juni 2009 - drog Kurt og jeg fra Vorbasse til Mozambique med visionen om at hjælpe unge mennesker til at skabe sig det gode liv gennem landbrug. Vi tog vores varlige skridt i tro på, at det var det, vi skulle - på trods sklerose og et kviehotel i Fitting.
Vi kom ikke til Mozambique med en masse klogskab og penge og plantede en skole. Først skabte vi lokale kontakter, og derefter byggede vi sammen. Vi bygger stadig, mens vi nu begynder at se frugterne og unge iværksættere, der laver business og ændrer deres liv og fremtidsudsigter.
Vi vidste godt, at det ville blive sin sag at starte et projekt op i en kultur så diametral forskellig fra vores danske. Men vi havde ingen idé om omfanget af vanskeligheder, kampe og lukkede døre, men også glæder og vilde oplevelser.
Jeg vil forsøge at tage jer med på rejsen, hvor enorme kontraster, bureaukrati og korruption, ekstrem fattigdom, magtesløshed, alvorlig sygdom, små og store bump på vejen, kærlighed til et folk og unge menneskers iver efter udvikling og læring er nogle af overskrifterne."

Kom og få en stor oplevelse på dit eget bibliotek. - Arrangementet er gratis - støttet af Vorbasse Fonden - Kaffe og kage kan købes.
Arr. De frivillige på biblioteket

Annonceret første gang den 2. oktober

 

sdr_HDRB