Der var en kæmpe stor interesse for at høre historien om Fitting-lejren. Der måtte mange ekstra stole sættes ind i mødelokalerne inden lokalhistorisk arkivs leder Jørgen Møller kunne byde velkommen og fortalte, at de frivillige på lokalhistorisk arkiv havde delt opgaverne imellem sig. Ib Hansen lagde ud med at fortælle om opbygningen af lejren som raderstation, pejlemaster, sendemaster og en stor telefoncentral med 100 ansatte telefondamer. Lejren som militær raderstation stod klar den 1. april 1943 og kunne følge både egne tyske fly og fremmede fly på en afstand af 100 km. Der var 22 raderstationer i Danmark. Raderstationen i Fitting var anlagt på Aage Petersens mark, som er 82 meter over havets overflade. Ib fortalte, at Walter Thomsen, som boede på Østerviggård, en aften havde tændt lyset på sin gårdsplads for at gå over i stalden, omgående blev opsøgt af vagterne på radarstationen, idet det var strengt forbud at tænde lys uden for. Den efterfølgende dag blev Walter Thomsen hentet til afhøring. Egentlig melder historierne ikke om problemer med naboerne til radarstationen. Tyskerne handlede både på Kragelund Mejeri og i Bække udover at de også selv dyrkede arealer med grøntsager til det store køkken, som stod for forplejningen af mandskabet.
Alice Østergaard og Susanne Therkildsen, fortalte på skift om Fitting-lejrens periode som flygtningelejr. Flygtningene var tyskere, som var flygtet over Østersøen p.gr.a. russernes fremmarch i slutningen af krigen. De første flygtninge, ca. 470 ankom til lejren den 20. januar 1946. Heriblandt Elsebeth Suhr og hendes familie. Elsebeth Suhr skrev dagbog over tiden i Fitting. Rolf Blume med familie var også i den første gruppe. Han blev senere valgt som tillidsmand. Frem til lejren skulle lukkes i juni 1946 er der jævnlig kommet store grupper af flygtninge.
Paul Lund oprindelig fra Egtved var leder af flygtningelejren og var velanset som leder. Efter lukningen af Fitting-lejren bliver han leder flygtningelejren i Vingsted.
En mor, Lise med børn i lejren fik kontakt med en nabo til lejren, Elvira Eriksen og de holder kontakten gennem hele deres liv længe efter Lise er rejst hjem til Tyskland. Elviras datter Inga har stadigvæk kontakt med et af de børn, som overlevede krigen. 
Den sidste periode for Fitting-lejren fortæller Jørgen Møller, bliver godt et halvårstid henover 1946-47, hvor lejren er rigspolitiets interneringslejr for de tyskere, som englænderne ikke vil give lov til at tage hjem efter kapitulationen. Heriblandt er fru Hildegard Best gift med rigsbefuldmægtiget Werner Best og deres fem børn. Endvidere en række gestapofolk, tyske handelsfolk som nu er i Danmark uretmæssigt. Politiet i Vejle og Kolding får opgaven med tilsyn og der ansættes en tysk/dansk læge. Skal der ske lægebehandling er det dog lægen i Vorbasse, doktor Clausen, der har det afgørende ord om, hvilken behandling der må gives.
Den 13. april 1947 kan hjemsendelse af de internerede ske. De sende til Neuengamme, der nu fungerer som fordelingslejr for hjemsendte tyskere.

Ovenstående er kun et lille del af de mange fortællinger de frivillige fra lokalhistorisk arkiv havde til tilhørerne. Det var en meget interessant aften og det har været en kæmpe arbejdsindsats, som lokalhistorisk arkiv har præsteret. Alt materialet burde samles og udgives, idet historierne aldrig må gå til men bør bevares for kommende generationer.
Den store udstilling i fritidscentrets forhal vil stå frem til jul og her kan studeres billeder, læses flere historier om livet i lejren.
Stor tak til lokalhistorisk arkiv for at have gjort os klogere på Fitting-lejren.

Sluttelig nævnte Jørgen Møller, at øvrige frivillige på lokalhistorisk arkiv har kalenderen for 2019 klar til salg.
Den kan købes i SuperBrugsen for 50 kr.