FRI FREDAG den 1.marts

Kom og deltag i de mange aktiviteter. Se programmet her. Endvidere har FRI FREDAG været så heldige, at vores lokale samarbejdspartner Sparekassen Kronjylland har givet tilskud til, at vi kan få besøg af en underviser i førstehjælp. Der vil være mulighed for at konkurrere i hjerte-lunge-redning, høre lidt om hjertestartere og lære stabilt sideleje – alle er meget velkomne til at kigge forbi. En stor tak til Sparekassen Kronjylland for hjælpen til at gøre dette til en mulighed.
Derudover vil man også kunne snakke med Frk. Fines strikkeklub. Hun vil være tilstede denne aften, hvor man kan få en snak om at strikke eller få inspiration til et nyt projekt.
Som altid har vi vores bevægelses-program med bl.a. DANCE-opvarmning, spinning, bowls, forhindringsbane, hockey, bob, svømmehal og skumtennis.
Husk at alle er meget velkomne, det kræver ingen tilmelding - Spisning koster 30 kr. under 13 år og 60 kr over 13 år.
Mange hilsner fra Vorbasse Fritidscenter og Vorbasse KFUM Idræt

Annonceret første gang den 26. februar