Fri Fredag med god mad, strikketøj og første hjælp

Marts måneds Fri Fredag bød igen på god mad, frisk opvarmning, masser af aktiviteter for alle aldersgrupper.
I biblioteket var der denne gang en introduktion til førstehjælp og brug af hjertestarter. I cafeområdet var Frk. Fine på besøg med gode råd om garn og strikketøj. Fine fortalte, at hendes butik såvel på nettet som i Nebel går aldeles fantastisk. Hun er på Brørup Marked hver fredag og kan også træffes på diverse messer. Skumtennis er en sjov og populær aktivitet, hvor man kan spille sammen på tværs af alder og evner. Der var 121, der havde valgt at bruge fredag aften i Vorbasse Fritidscenter. Fri Fredag arrangeres af KFUM Idræt og fritidscentret i fællesskab.