Frisør, fodklinik, massører er helt klar!

Hos Extreme Hair har der været travlt siden meddelelse om, at de må åbne salonen igen. De har modtaget 280 bookinger og deres online bookingsystem har endda været "nede". Der er plads til at betjene 80-90 kunder i løbet af ugen i hver af de to saloner, som Majbritt har i Vorbasse og Brørup. Der er blevet gjort rent indtil flere gange, væltet en mur og flyttet rundt på møblementet. Endvidere er der ved kundestolene sat helt nyt inventar op. De glæder sig til at komme i gang.

Det samme gælder Lone i Anemoeklinikken. Der på sin facebookside skriver:
"Hurrra !!! så må jeg åbne igen - jeg er klar fra på mandag, men du kan allerede nu booke en tid på 2217 3683.
Glæder mig så meget til at se jer igen, selvfølgelig med de nødvendige forholdsregler"

På Karlas facebookside lyder det:"Så kom dagen med de dejlige nyheder. Klinikken åbner op fra mandag. Det er muligt at bestille tid herinde, på telefon 50406585 (husk at lægge telefonnr ved telefonsvarer) eller på sms. Glæder mig SÅ MEGET til at se jer igen. Del rigtig gerne, så vi kan få spredt budskabet."

Og i Vorbasse Fodklinik er Charlotte og Michael også klar til kunderne fra mandag:
"Så kan vi endelig åbne igen mandag den 20/4. Vi glæder os meget, men ha' tålmodighed, da vi får travlt. Telefonen er åben så ring endelig 23109360 for en ny tid."