Gåtur ved en af københavnerplantagerne - Baldersbæk

Idræt om dagens tur gik til Baldersbæk i dejligt solskin. Vi var ca 30.
Vi fik et lille kig på slottet, nogle blev ramt af den tissende dreng. Turen gik forbi engen med Herredsstenen, hvor Slaug -, Malt- og Skads Herredder mødes, og vi fulgte en skøn afvekslende rute rundt, gennem eng, skov og langs åen. Naturen udfoldede sig på bedste vis i det dejlige vejr.
Tak for en skøn tur

Tekst og billeder: Lene Ø. Jensen

Fænomenet ”københavnerplantager” opstod i slutningen af 1800-tallet som en del af det skovrejsningsprojekt, der blev iværksat med Hedeselskabet i spidsen for at opdyrke den jyske hede. Ved stiftelsen af Hedeselskabet i 1866 valgte en række københavnske rigmænd at yde Hedeselskabet økonomisk støtte.
Historien om københavnerplanterne er også en historie om københavnere og bønder fra Vestjylland med vidt forskellige økonomiske og kulturelle baggrunde.
De mange store plantager fik med tiden stor social og økonomisk betydning for egnen. Dels bragte de liv, initiativ og penge til hedeområderme, og dels fik mange af hedebønderne en indtægt ved plantagearbejdet. Året rundt var der brug for deres arbejdskraft til udhugning og genplantning af de arealer, der skulle fornyes, ligesom planteskolerne beskæftigede en del mennesker. De øgede indtægtsmuligheder var med til at standse udvandringen fra de ellers så fattige hedeegne. Plantageejerne var også med til at forbedre bøndernes landbrug, idet brugen af kunstgødning blev introduceret for bønderne og i starten finansieret af plantageejerne.

Der findes rigtig meget godt litteratur om københavner plantagerne, som ligger her omkring Hovborg og Vorbasse. F. eks. "Guld og grønne skove" og "Købehavnnerplantagerne". Kan lånes på biblioteket.