Galleri-evig udstiller i Vorbasse Fritidscenter

Eva Vig fra Bække udstiller igen i Vorbasse Fritidscenter.
Eva fortæller om: ”Den kreative vej”, at hun fra barns ben har elsket at tegne og male. I 2010 havde Eva mulighed for at teste sig selv af gennem længere tid, og blev klar over, hvor meget glæde det egentlig tilførte hende, og herefter tog det virkelig fart.
Eva er selvlært, men har deltaget og deltager stadig jævnligt i kurser, hvor hendes evner og teknikker bliver udfordret. Du kan også melde dig til et kursus hos Eva. Hun har en gang imellem kurser i maleteknikker eller tegnekurser med et lille antal deltagere i sit hjem. Eva kan kontaktes på galleri-evig.dk eller facebook: Galleri-evig.
Eva Vig arbejder primært i akrylmaling på lærred/papir, men det bliver også til tegninger, glaskunst m.v.
Blandt de udstillede billeder i denne omgang, er der fem af dem, som er malet, så de har en overflade, der ser ud som glas. Det er en giftfri epoksy, der er blandet i malingen og det får farverne til at flyde sammen og danne flotte malerier. Glaseffekten kan også lægges over et færdigt maleri.     
Billedet med valmuerne kan du give et bud på. Fra tirsdag den 6. februar kan du sende et bud ved at gå ind på vorbasse.dk/sport-fritid/fritidscenter.html auktionen kører de næste 3 måneder.  
Velkommen til en gratis, men særdeles spændende udstilling i Vorbasse Fritidscenter.