Gang og løb i Vorbasse starter efter påske

Tirsdag, den 6. april starter løb og power-walk sæsonen i Vorbasse.
Løb starter kl. 18 og power-walk kl. 19.

Vinteren igennem er der set mange, der enten var ude på en gåtur eller en løbetur. Nu er chancen der for at gå eller løbe sammen med andre. Du får din gode motion og mulighed for en hyggelig snak. Uanset om du er begynder eller har meget erfaring i løb eller gang, vil der være et niveau, der passer til dig. Ganske vist kalder vi det power-walk, men det betyder altså ikke, du skal kunne gå 40 km på en formiddag uden at få vabler. Vælger du løb, er der både begyndere og erfarne maratonløbere, du kan komme til at løbe sammen med, så der er god mulighed for at finde et passende niveau. Der er også tradition for fælles deltagelse og fælleskørsel til arrangementer i andre klubber.

Vi mødes foran fritidscenteret. De gældende Corona-restriktioner følges. Bl.a. derfor ved vi ikke, hvornår der kan serveres vand og frugt efter gang/løb. Kontingent for sæsonen er 350 kr.

Har du spørgsmål kan du enten ringe til Mads Nielsen på 22 73 13 79 eller maile til
mads-t-nielsen@stofanet.dk