Genbrugspladsen er snart klar!

Fra den 21. oktober kl. 11, kan du aflevere dit affald hele døgnet.
Fantastisk, men kan vi administrere en åben plads? Vil det ikke ende i rod?

Nej det vil det ikke, hvis vi fra begyndelsen sørger for at hjælpe hinanden. Først da vil vi få det fulde udbytte af den nye moderne genbrugsplads.

Forudsætningen er altså, at tilstrækkeligt mange af os tilbyder at hjælpe til i en time eller to fx hver anden, tredje eller fjerde uge.

I lokalrådet forestiller vi os, at pladsen skal være bemandet med en vejleder mandag og fredag fra kl. 17 til 18 og om lørdagen fra kl. 10 til 12.

Den opgave, der venter vejlederen, er meget enkel: Fortæl dem, der er i tvivl, i hvilken container de skal aflevere deres affald. Det siger sig selv, at du får en grundig indføring i sortering af affald, før du møder på din første vagt.

Henvend dig til lokalraad@vorbasse.dk eller på telefon nr. 26728817