Gik til gavn for Hjerteforeningen og en ny hjertestarter

For et par måneder siden fik jeg en mail om, at man kunne gå sig til en helt ny hjertestarter. Så derfor slog jeg det op på vores lille campinggruppe, om der var nogen, der ville med og fluks var der 35, der meldte sig til. Vi gik 11 ruter i Vorbasse og 4 ruter i Hejnsvig – noget af tiden i sol og noget af tiden i silende regn. Men humøret var højt og vi gik for en god sag: hjerteforeningen. Sammenhold og hygge og afslutningsvis spiste vi lækker suppe leveret fra Vorbasse kro. Vi kroner vores indsats med en helt ny hjertestarter, der kommer til at hænge her på campingpladsen. TAK for en dejlig dag – og tak til Lene Hansen, der var kommet fra Grindsted Apotek med vabelplaster og solcreme ( det fik vi så ikke brug for) og tilbød samtidig at måle blodtryk på dem, der havde lyst. Tak til Birgit Lorenzen for god opbakning og samarbejde.
En god historie fra Gitte Larsen, Vorbasse Camping