Gilbjergvej 2 - velkommen til Morten Sparvath

Morten Egsgaard Sparvath er oprindelig en Vorbassedreng, men boede over en længere i  periode i Billund. 
For ca. et år siden købte han, af Sydenergi, et flot bjælkehus nær Skjoldbjerg.  Som stor knægt fik han arbejde som fejedreng hos HT Transport i Billund.  Senere hjalp han med forefaldende arbejde i godt og vel et års tid hos Thorbjørn i Almstok.  Da Morten nærmede sig de 18 år, kom han tilbage til HT og her  fik han stort kørekort, og blev ansat som lastbilchauffør.  Morten henter gods i det jyske som bliver fragtet til København,  og omvendt, samler gods i det sjællandske, som skal leveres i det jyske, og indimellem har han også en del af de forefaldende opgaver på lageret.

Fritiden går med lidt af hvert, Morten er meget praktisk, fælder træer, lidt brolægning, nedrivning gamle bygninger, og sidst men ikke mindst, så bruger han en god del af fritiden til at skrue i biler.  Det er ikke nyt,  Morten der er søn af Jette og Knud Erik,  også kaldet " Hurtig Hansen" og fra barnsben  blev han udstyret med værktøj, når han skulle hjælpe hans var på værkstedet.  Naturligvis har Morten renoveret den store garage på Gilbjergvej 2, nu er der betongulv og en stor dobbelt garageport med fjernbetjening.

Morten der fylder 25 år i april er trofast gæst på Vorbasse Marked hver eneste år, han melder rent ud, får han en invitation til en rejse syd på i uge 29, så er svaret  pænt nej tak.

Morten tog glad imod velkomstkurven,  de søde sager bliver sikkert delt med storebror Christian, der bor til leje.

På vegne af  " Velkomstministeriet "  -  Arne