Inger Vitved blev for et halvt års tid siden af menighedsrådet opfordret til at fortælle om sit liv i Vorbasse og vejen hertil.
Det blev planlagt til at finde sted i dag, søndag i forbindelse med frokosten efter høstgudstjenesten.

Inger foreslog, at vi skulle starte med at synge:"Nu ringer alle klokker mod sky" af B.S. Ingemannn
Her er et uddrag af Inger Vitveds fortælling.
Inger er født i januar 1942 på Djursland. En rigtig isvinter som betød at hun sov i stuen de første tre måneder pga. kulden i soveværelset.
Moderen havde været dygtig i skolen og ville gerne have haft en uddannelse Sådan gik det ikke. Hun blev medhjælpende hustru på en slægtsgård, som hendes mand overtog. En gård som havde "godt jord", men der var ikke indlagt hverken vand eller el, de første 7 år af Inger barndom. Inger husker sin barndom som rigtig god. Hun var glad for at gå i skole og allerede som 10 årig konstaterede Inger, at hvis hun blev ved med at klare sig godt, så kunne blive lærer som voksen og dermed få løn for at gå i skole. Da hun skulle vælge seminarium konsulterede hun hendes gamle skoleinspektør, som anbefalede Århus Seminarium.

Ingers første og største nederlag på seminariet var, da hun blev kasseret i sang og musik. De to år, som hun deltog i undervisningen, lærte hende dog en masse om musik. På en tur med seminariet til Bornholm blev Inger interesseret i en anden af turens deltagere. Det var Birger Vitved. De blev gift i 1962 og Birger fik job på Samsø, mens Inger gjorde sin lærereksamen færdig i 1964 og flyttede med til Samsø.
Her var Ernst Madsen, som vi kender fra Hejnsvig, skoleinpektør. Inger og Birger havde nogle gode år på Samsø og deres datter Mette er født her. Birger havde i 1961 været vikar i Vorbasse og havde aftalt med Sven Tygesen, at de begge kunne få lærerjob i Vorbasse, når de var færdige. Så i 1966 flyttede familien til Vobasse. Første bolig blev "Arnen" på Dalgasvej, som kommunen havde købt til leje for lærere.
Inger og Birger trives på skolen og i byen. Den unge pige, som skulle passe Mette, var taget med fra Samsø. I 1968 kom Jesper til.
I 1966 havde Vorbasse skole kun den røde bygning ud mod Østergade og bygningen med gymnastiksal. Alle rum fra kælder til kvist blev taget i brug. Det var besluttet, at der skulle bygges til skolen og nu kom lærerne med på råd, så det var en spændende tid. Som noget nyt begyndte lærerne at indbyde forældrene til forældremøder. Det var ikke populært og det var svært at få forældrene til at komme. Birger var ikke mange år på Vorbasse skole. Han blev lokket til at tage et embede i Ribe amt.  
Tiden går og børnene bliver voksne og flytter hjemmefra.
Birger bliver syg og dør i 1997. Inger havde på det tidspunkt en 3. klasse og "de frelste mit liv". Hendes egne børn havde jo deres egne familier og hverdagen fortsætter. Så arbejdet med børnene på skolen var godt og her var der også børn, som skulle trøstes..
Jeg stoppede som lærer på skolen da jeg blev 60 år. Der var igen optræk til mange ændringer i skolen, som virkede uoverskuelig. "Jeg orkede ikke alt det nye skoledagen bød på".
"Hvad så nu! Jeg kom med i vennekredsen ved Frihavnen. Røde Kors butikken kom jeg også med i og blev besøgsven. Hans Thorsen fik mig til at tage vagten hver tredje uge i telefontjenesten, hvor vi ringer ud og siger god morgen."
Alle fire frivillige jobs passer Inger fortsat og hertil kommer, at hun også er frivillige på biblioteket.
Via det frivillige arbejde for Røde Kors telefontjeneste traf Inger Knud Kristensen, som havde mistet sin kone. De snakkede godt sammen og i 2005 begyndte de at ses nogle gange om ugen. Knud havde en stor familie og det var en stor oplevelse at lære alle dem at kende. Inger og Knud flyttede sammen og havde snakket igennem, at det jo ikke var sikkert, de kunne bo sammen altid.
Knud blev syg og han foreslog selv, at han skulle på aflastning på Frihavnen. Det nåede han ikke. Nu blev det igen tomt på Gl. Grenevej og Inger valgte at flytte til en lejlighed på Bakkevej.

Inger sluttede sin fortælling ved at fortælle om de præster hun har kendt i tidens løb. Bl.a. fortalte hun, havde siddet i menighedrådet da Karl Christensen var præst i Vorbasse, at Jørgen Bækgaard overtalte hende til at føre den ene kopi af kirkebogen og hvor glad hun er for vores nuværende præst. Til Susanne sagde hun, at Susanne ikke skulle finde på at rejse andre steder hen. De øvrige ansatte ved kirken fik også et par ord med på vejen. "Organist Keld Heinsen overrasker altid. Hans spil er en fornøjelse. Kirkesanger Børge. Dig har jeg lærte at regne. Du var den mest generte dreng, jeg nogensinde har haft. Og i dag står du der foran os alle.  Søren - du og dine piger gør et stort stykke arbejde på kirkegården. I er gode til at holde os orienteret om, hvad der skal ske på kirkegården. Menighedsrådet er åben for, hvad der kan lade sig gøre."

Menighedsrådets formand Karin Saugmann takkede Inger for den inspirerende fortælling.