Hold Hjernen Frisk med Billund Bibliotekerne

Billund Bibliotekerne har udsendt en pressemeddelelse om nye aktiviteter for 60+. Læs den her.
På Billund bibliotekerne kan man prøve kræfter med nye aktiviteter, der inspirerer til at holde hjernen i gang. I samarbejde med Ældre Sagen Grindsted har Billund Bibliotekerne lavet et 8 ugers forløb, hvor deltagerne guides gennem en række spændende aktiviteter. Forløbet er en del af projektet Hold Hjernen Frisk.

På Billund Bibliotekerne kan seniorer lade sig udfordre af bevægelse, hjernegymnastik og et nyt fællesskab. Ud over Billund Bibliotekerne, deltager biblioteker i hele landet i projektet, som DGI, Slots- og Kulturstyrelsen, Sangens Hus og Dansekapellet står bag.

Forløbet, som er sammensat af Billund Bibliotekerne i samarbejde med Ældre Sagen Grindsted, veksler mellem aktiviteter på biblioteket, i byen og naturen. Blandt andet en hede-vandring og guidede cykelture. Målgruppen for forløbet er 60+. Forløbet starter torsdag d. 26. august. Du kan se programmet og tilmelde dig forløbet på billundbib.dk/holdhjernenfrisk.

I det 3-årige projekt, Hold Hjernen Frisk, vil projektpartnerne DGI, Slots- og Kulturstyrelsen, Sangens Hus og Dansekapellet omsætte forskningsbaserede viden til engagerende og fællesskabsskabende aktiviteter for seniorer omkring pensionsalderen og udbrede eksisterende viden i forskellige formater. DGI leder projektet. Læs mere om Hold Hjernen Frisk på projektets hjemmeside: www.dgi.dk/holdhjernenfrisk  

Det står ikke i pressemeddelelsen, men mon ikke alle aktiviteter tager udgangspunkt fra Magion Biblioteket