Billund kommunes voksenudvalg havde på årets sidste forårsdag inviteret borgerne til konference om fremtidens ældrepleje. Konferencen fandt sted i Magion og 400 borgere havde taget imod tilbuddet, hvor kommunen var vært ved både kaffe, kage og aftensmad.
Formand for voksenudvalget Ann Charlotte Vilstrup bød velkommen og nævnte, at ældreområdet allerede nu mangler personale og man kan derfor stille spørgsmålet, om alle kan kræve den samme gratis velfærd eller vi skal hjælpe hinanden noget mere før det offentlige tager over. Ann Charlotte stillede også spørgsmålet, om kommunen kan blive bedre til at samarbejde med de frivillige.
Karla og Martinus underholdt med Gnags sangen ”Når jeg bliver gammel” og som fællessang Anne Linnets ”Forårsdag”

Der var video-indslag fra ældreminister Mette Kirkegaard, som bla. Talte om frisættelse af ældreområdet, altså færre regler og mere valgfrihed.
Herefter var der oplæg ved journalist og forfatter Karen Lumholt, som opridsede den fremtidige scenarie med mange flere i gruppen 80+ og andre statistikker. Hvad kan vi bruge velfærdsteknologien til? Hvis det er relationer mellem mennesker, ældre har brug for.  Danmark har gennem mange år trukket relation ud af samfundet. Alt for meget er centraliseret eller forsvundet, posthuse, skoler, butikker.

Meget tyder på at det er de små samfund, der er bedst til at skabe velfærd gennem relationer. Sagt på en anden måde de frivillige i lokalområdet skaber meget velfærd i samfundet. Og hvem har tid til at arbejde som frivillige. Det har ældre, som er stoppet på arbejdsmarkedet. Med den stigende pensionsalder skal der måske tænkes i andre baner for at finde frivillige. Er det skole- og gymnasie-elever, der også skal inddrages i det frivillige arbejde.

Eftermiddagen fortsatte med paneldebat, foredrag med en sprudlende Christine Feldthaus, som ikke vil kaldes senior, opsamling ved lokale formænd og næstformand for voksenudvalget, ældrerådet, områdets stabschef og chef for voksenområdet.

Bestemt en interessant konference, der bestemt pointerede, at ”småt er godt”. Små samarbejdede teams giver overblik over antallet af borgere og deres behov, små institutioner er i god kontakt med deres tilknyttede frivillige. Lokalsamfundets eventuelle ensomme er lettere at komme i kontakt med.
I løbet af dagen og især ved afslutningen, var man kort inde på, at ”rige” ældre selv skal betale for nogle ydelser. Det kan være en farlig vej at gå, idet der nok ikke kommer mere arbejdskraft, fordi nogen selv kan betale. Man kan derfor frygte, at der bliver endnu mindre arbejdskraft til den del af befolkningen, som ikke kan tilkøbe nødvendige ydelser.