Hvem vil arbejde videre med grøn energi til Vorbasse

Efter velkomst ved lokalrådets formand Jørn Poulsen gennemgik by- og planchef Karen Margrethe Høj Madsen fra Billund kommune aftens program og udtrykte håb om, at debatten ville resulterer i at der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan arbejde videre med at få belyst de forskellige muligheder.

Der var indslag fra Leif Jørgensen, GEV (Grindsted El- og Varmeværk), Søren Skjold Andersen, Termonet (klynge-jordvarme), Jacob Mortensen, Solar (varmepumper)

Der er vist ingen tvivl om, at en fælles løsning for Vorbasse vil være at foretrække. Men der er mange uafklarede spørgsmål.

Lokalrådet vil gerne opfordre de, der har interesse i sagen om at melde sig til en arbejdsgruppe, der kan få afklaret mange af de spørgsmål, der hænger i luften lige nu. Det er ikke en arbejdsgruppe, der skal arbejde ret længe, idet både kommunen og indlægsholderne i aften lovede at være behjælpelig med at finde svare på alle spørgsmål.

Interesserede, der vil være med i en arbejdsgruppe kan skrive til lokalraad@vorbasse.dk

vorbasse.dk vil i løbet af ugen lægge et indslag op fra GEV, som kan besvare nogle af de mange spørgsmål om investering, priser osv. hvis man vælger et fællesskab i et fjernvarmeværk.