Hvordan bruges en hjertestarter?

Høreforeningen indbyder til et eftermiddagsmøde i Vorbasse ”Sognehus” fredag den 19. jan. Kl.  13.30.
Hvad er en hjertestarter???   Hvordan bruger jeg en hjertestarter???
Kan jeg bruge en hjertestarter, når jeg ikke kan høre hvad den siger???
Ja, spørgsmålene er mange, så kom derfor og få yderligere oplysninger!!!
Morten Berthelsen, Billund viser her noget af det udstyr, som han har med til Vorbasse d. 19. jan
31-årige Morten Berthelsen fra Billund kan takke et helt tilfældigt menneske for at han er i live i dag!!! I 2012 faldt den dengang 27-årige Morten Berthelsen om med hjertestop under en løbetur på Bornholm, men heldigvis for ham var der en mand i nærheden, der netop havde været på førstehjælpskursus. Jeg havde aldrig gjort mig nogle tanker om det. For i min optik var det jo kun overvægtige chauffører, ældre mennesker og folk der spiser usundt, der var i farezonen for en pludselig og tidlig død. Lægerne har aldrig fundet nogen forklaring på det andet end der muligvis er nogle ledningsbaner i mit hjerte, der ikke er som de skal være. Derfor har jeg fået indopereret en såkaldt ICD, der måler min hjerterytme og sender al information over til Odense Universitetshospital, forklarer Morten Berthelsen, som nu vil ud og hjælpe andre.
Peter Henningsen, Vorbasse, som er medlem af Høreforeningen, oplevede at få hjertestop på genbrugspladsen i Vorbasse. Han vil kort fortælle om denne oplevelse, som endte godt.
Alle er meget velkommen denne eftermiddag, og som Morten siger, vi kan alle blive udsat for det, og alle uanset alder kan gøre en stor indsats, og ingen spørgsmål er dumme. Morten vil via power point gennemgå det hele.  Bruge en hjertestarter, som den der hænger udenfor ved Sognehuset. Der er teleslynge og skrivetolke, så alle kan følge med. Eftermiddagen er gratis.
Arrangeret af Høreforeningen i Billund Kommune.

Her kan du, hvor alle hjertestarter er i Vorbasse området.