Idrætsdag på skolen

Når sommerferien nærmer sig, skal eleverne lige igennem en dag med atletik, som løb, længdespring, højdespring og boldspil m.m. på idrætspladsen. Skolens atletikbane er endnu ikke reetableret efter den i vinter var gravet op for at give plads til jordvarmeanlæg til fritidscentret. Heldigvis er idrætshallen lige ved siden af, så højdespring kan foregå der med solide madrasser at lande på.