Indskolingen er med i Danmarks Indsamlingen

I dag blev der uddelt armbånd til alle børnene i indskolingsklyngen på Vorbasse skole, fordi de har gjort gode gerninger. Frivillige fra Vorbasse Bibliotek fik overrakt alle de mange godhedsbeviser og uddelte armbåndene, som har teksten "Ole Kirks Fond", "Danmarks Indsamlingen" og "Godegerninger". For hvert godhedsbevis donerer Ole Kirks Fond 25 kr. til Danmarks Indsamlingen. Bibliotekets frivillige fortalte lidt om Danmarks Indsamlingen og hvad pengene skal bruges til: Intet barn må sulte. Det emne har indskolingsklyngen arbejdet med i forbindelse med opfordringen til at lave gode gerninger. Bibliotekets frivillige spurgte eleverne om de viste, hvem Ole Kirk var. Det kom der hurtigt et klart svar på, nemlig at det var ham, der opfandt LEGO klodsen. Godt svaret. De mange godhedsbeviser bliver sendt til Magion Biblioteket, som sørger for at de indgår i landsoptællingen. De gode gerninger er, at børnene har hjulpet med at rydde af bordet, tømt opvaskemaskine, lavet kaffe, ryddet op eller tømt familiens tasker for svømmetøj og meget andet.

Læs mere om Danmarks Indsamlingen her.