Indvielse af familieparken Horse-World

Arne og Britta Lønborg Madsen solgte for ¾ år siden deres bjælkehus, skov og marker på Hovborgvej 22 til Mia og Tommy Flintholm. Siden har Mia og Tommy arbejdet hårdt på at få etableret et hestecenter de kalder Horse-World. En oplevelsespark, hvor børnefamilier har mange muligheder for en hyggelig dag.
Her er legeland, hus med marsvin, man på tage op, areal til ridning med kæpheste, stier i skoven, hvor man kan få en ridetur på en af Horse-Worlds mange heste. Der er pt 15 heste opstaldet og mange piger med interesse for at passe heste, har deres daglige gang hos Mia, hvor de nyder at være med i arbejdet med hestene. Også nogen af pigernes forældre hjælper til.

I dag var der indvielse af oplevelsesparken og det var bestemt et tilløbsstykke. Ca. 50 biler på parkeringspladsen og langs Hovborgvej. Masser af børn og vokse fordelt over hele området. Lang kø for at få en ridetur.
vorbasse.dk ønsker Mia og Tommy held og lykke med oplevelsesparken. Håber mange turister og Vorbasseborgere vil finde vej til parken.