Julie blev stormester i oplæsning i Billund kommune

Tirsdag den 15. marts var 5.a fra Vorbasse Skole i Magion i Grindsted for at deltage i semifinalen i "Stormester i oplæsning".
Da vi var den eneste klasse, der havde meldt os til konkurrencen, stillede vi selv med alle tre semifinaledeltagere. Deltagerne var Didde W. Ernst, Julie V. Thomsen og Caroline V. Nielsen.
Bibliotekarerne Lone Due Naldahl og Birte Holm Christensen havde tilrettelagt semifinalen. De fungerede også som dommere sammen med ledende skolebibliotekar, Chris Ælmholdt, Vestre Skole.
Alle tre deltagere havde valgt en bog, som de dels skulle fortælle lidt om og dels læse et stykke op fra. Det var ikke nogen let opgave for dommerne at finde en vinder, for alle pigerne gjorde det rigtig godt. Det endte med at Julie vandt semifinalen og dermed skal deltage i finalen, som vil finde sted fredag den 20. maj på Vejle Bibliotek.
Til lykke til Julie og held og lykke med finalen!
Tekst og billeder: Rita Christiansen