Jydske Dragonregiment gæstede Vorbasse

I anledning af rytterfægtningen, der fandt sted ved Skødebjerg den 29. februar 1864, blev der ved mindesmærket i skoven på Skødebjergvej nedlagt buketter fra Jydske Dragonregiment ved regimentchef Anders Poulsen og Billund kommune ved borgmester Ib Kristensen.
Ib Kristensen holdt en kort tale om tabet af Sønderjylland i 1864 og nævnte, at hvis træfningen ved Vorbasse, hvor danske dragoner sejrede, havde været kendetegnende for krigen i 1864, så havde vi ikke haft genforeningen i 1920, som netop med 100 året i år fejres over hele landet.  
Regimentschef A. Poulsen talte om selve slaget og nævnte bl.a. det var den sidste krig Danmark gjorde brug af heste. Selve slaget kan man læse om her.
www.jdrhistorie.dk/64398074