Kæmpe bankospil gav kæmpe overskud

Støtteforeningen for Vorbasse Fritidscenter havde tirsdag aften i efterårsferien traditionen tro bankospil. Allerede fra kl. 18 strømmede publikum ind i idrætshallen klar til at købe smørrebrød, kage, vin, øl, vand og kaffe. Inden bankospillet kunne man spille på skabespil og lod-ringe. Ved bankospillet var der pengepræmier ved en, to og tre rækker. Ved tre rækker var der også sidegevinster sponsoreret af SuperBrugsen. Selv på på kontrolnumrene var der gevinster, her var sponsorerne Vorbasse Camping, Prikken, Bodil og Vagn Post. Støtteforeningen sender en tak til alle, der har bidraget til en god aften med et stort overskud på 22.000 kr., som kan anvendes til fornyelser i Vorbasse Fritidscenter.