Kæmpe bankospil med Henrik Dam Kristensen som opråber

I markedsugen, nærmere bestemt tirsdag den 16. juli kl. 19.30 åbner folketingets formand Henrik Dam Kristensen for dette års kæmpe bankospil. Der kan vindes kontanter og gode sidegevinster. Dørene åbnes kl. 18 og du kan købe smørrebørd, kage, kaffe, vin, øl og vand. Sidegevinster er sponsoreret af SuperBrugsen. Der vil i løbet af aftenen være overraskelse, som er sponsoreret af lokale erhvervsdrivende. Husk der sælges også skabelodder.
Vorbasse Fritidscenters støtteforening står for bankospillet og hele overskuddet går til nye ting til fritidscentret.