Kasserer søges til spejderne i Vorbasse

Vores nuværende kasserer har besluttet, at det er tid til at blive udskiftet efter mange år på posten. Derfor søger vi med lys og lygte efter en ny kasserer som skal kunne træde til omkring 1. marts 2024.
Så kunne det her være noget for dig eller kender du en som kunne have lyst, er det nu du skal handle.
Du må meget gerne have kendskab til regnskab/bogføring, men lysten til at lære og lave frivilligt arbejde er det vigtigste. Vores nuværende kasserer stiller sig til rådighed til oplæring/sparring i forbindelse med opstarten og den daglige drift.
Vi bruger et meget overskueligt regnskabsprogram, som er online. Bogføring er kerneopgaven, men i årets løb skal der indenfor deadlines foretages indberetninger overfor Billund kommune og korps for at vi kan opretholde de kommunale tilskud, man som forening kan søge.  
Du deltager i 6-8 gruppebestyrelsesmøder i årets løb samt står for at skulle aflægges årsregnskab på den årlige generalforsamling.  
Hvis du eller nogen du kender synes det her lyder spændende, og har lyst til at udføre noget frivilligt arbejde, så er det nu du skal kontakte vores kasserer Anne H. Jørgensen på tlf. 23293012.  
Det er af største betydning, at vi finder en kasserer til at overtage så meld ind nu.