KFUM Idræt og foreningens syv afdelinger

KFUM Idræt havde en velbesøgt generalforsamling torsdag den 14. marts. Formand Jesper Bay Lundgaard  bød velkommen.
Tommy Saugmann blev valgt til dirigent.
Leder gruppens beretning.
Foreningens 70 års jubilæum blev fejret fredag den 21. april, hvor der også var 10 års jubilæum for FRI FREDAG. Ved jubilæet fortalte tidligere formand Niels J. Thomsen om foreningens historie. Emmy Schmidt fik DGI’s sølvnål for sit mangeårige aktive foreningsarbejde. Senere på året blev Kirsten Marie Povlsen fejret med titlen Årets Idrætsnavn
2023 var et godt år med Vorbasse Marked. OK har udbetalt 80.000 kr. i idrætsstøtte for 2022 og 2023.
Walk’thon blev afviklet med 135 deltagere. Et godt arrangement med god opbakning, hvor mange kommer ude fra og få et indtryk af Vorbasse.
KFUM Idræt er ambassadører for ”Billund i Bevægelse” med mange indsatsområder. Foreningen glæder sig til samarbejdet på tværs af Billund kommune, som har ansat en foreningskonsulent til opgaven.
I året der kommer, skal der arbejdes med foreningsudvikling, hvor emnerne bla. er holdånd – ambitioner - forenkling. Formanden har deltaget i møder/kurser om foreningens muligheder for at give ledere og trænere en personlig udvikling, indflydelse og samvær.
Jesper Bay Lundgaard sluttede sin beretning med at minde om, at man skal huske at anerkende hinanden. Huske at sige tak til hinanden.

Herefter var der beretning fra de enkelte afdelinger.
Svømning. – Nyt slogan: ”Vorbasse Svømmeklub, et godt sted at starte”
Klubben har haft foredrag for de frivillige, besøgt Jump4fun, haft workshop og været i klatrepark-.
Der har været kurser for trænere.
Startet et nyt hold – Korallerne – et hold for børn med autisme.
Vandtemperaturen er kommet tilbage – tak Jeroen.

Badminton. Klubben er ikke kommet på niveau medlemsmæssigt efter coronaen. Børne- og ungdomsholdene har det svært. Man har forsøgt med introduktion af ”Badminton i skolen” og ”motionsbadminton”.
For seniorerne har går det godt. Her spiller man med dem, der kommer.

Gymnastik. Har haft et fantastisk år med mange hold og medlemsfremgang. Der har været 21 trænere.
Gymnastik har arbejdet sammen med DGI’s konsulent omkring teamøvelser. Der har været rokade i bestyrelsen.
Børneweekend blev aflyst pga. for få tilmeldte.
To hold har været til områdeopvisning i Magion. Det var Spilopperne og JuniorMix. De to hold får stor ros for at stille op til områdeopvisningen.
Gymnastiks egen opvisning finder sted på søndag den 17. marts.
Gymnastikafdelingen har fået nyt tøj med logo.

Volley og hockey.
Der er kommet nye volleyball stænger i fritidscentret.
Beachvolley går en spændende sæson i møde med det nye Beach House, som er færdig den 1. maj.
Huset er til hele byen og et af de mange hyggesteder Vorbasse har.
Et nyt spil vil snart blive præsenteret.
Hvad skal fremtiden byde på. Skal vi have  en golf simulator?????

Idræt om dagen.
Der er rigtig mange deltagere – hver gang. Der er motion i hallen fra kl. 9.30-10.30, kaffe og sang tilk kl. 11.00 herefter skumtennis, badminton, bowls eller svømning til kl. 11.30.
Idræt om dagen har fået nye sangbøger sponsoreret af Vorbasse Fonden. Idræt om dagen har tjent penge ved at stå for kræmmerbad i markedsugen og uddele Kirkebladet i december måned.
Nyt spil i nærmeste fremtid:
Pickleball, som er en ketsjersport, hvor to eller fire spillere slår en perforeret plasticbold over et net.

Håndbold. En god sæson med fokus på at det skal være sjovt at spille håndbold.
Dame serie 2 har fået nye holdspillere.
Herre serie 1 er rykket ned i serie 2. Formentlig for en kort bemærkning.
Der har været to DGI stævner for børn og unge. Der deltog 240 børn og rigtig mange forældre og bedsteforældre besøgte stævnerne.
Håndboldafd. har deltaget i forbundsstævne i Middelfart.
DHF’s håndboldkaravane har været forbi en hel dag og det har betyder fremgang på de yngste hold.
I wekenderne er der et voksen/barn hold
I uge 32 var der håndboldskole.
Håndboldafdelingen har deltaget i beachhåndboldstævne på Balle Efterskole.
Dejligt at se, at når efterskoleeleverne er hjemme i weekenderne, så mødes de gerne i fritidscentret.
Håndboldafdelingen har fået ny stævnestruktur, således at vi både kører til Fyn og Padborg.
Ved hjemmestævne har vi fået musik og opråb. Det giver en god stemning.
Afdelingen har deltaget i skadeforebyggende træning.
I fremtiden vil afdelingen arbejde for at alle hold får ens spilletrøjer. Der arbejdes på mere synlighed via facebook. Håndboldkaravane fortsætter.

Annie Jacobsen er blevet ny formand for håndboldafdelingen.

Trænerproblematik for herrerne blev debatteret.

Kultur og Event. Fastelavnsfesten resulterede i at bestyrelsen blev fuldtalling.
Der har i samarbejde med menighedsrådet været  holdt fastelavnsfest.
Skt. Hans arrangementet blev aflyst pga. afbrændigsforbud.

E-sport. Der har været aflysning af LAN pga. for få tilmeldte.
E-sport har fået nyt logo.
Vil gerne tilbyde e-sportstræning
Ved FRI FREDAG vil e-sport tilbyde forældrene information om, hvad e-sport er.
Der har været LAN arrangement i forbindelse med FRI FREDAG, hvor det også har været gratis at fortsætte natten over.
 

Alle beretninger blev godkendt af generalforsamlingen. Der blev drøftet om man kunne afvikle en fælles ”foreningsmesse”, hvor forældrene blev orienteret om forventninger mellem forældre og forening.
Det kan bl.a. handle om sprogbrug, omgangstonen, foreningsånd. Vigtigheden af at melde afbud. Især for børnene. Forældrene tror de er til aktivitet, men hvis de ikke dukker op, hvor er de så?

Valg til bestyrelsen
Birgit Madsen og Søren Kargo stiller ikke op til genvalg.
Emma Langvad blev valgt til bestyrelsen.
Lederne får generalforsamlingens godkendelse af, at de finder en mere til bestyrelsen og dermed også tilladelse til at konstituere sig efter generalforsamlingen.

Under eventuelt blev der præsenteret en undersøgelse, som har fundet sted i foreningen blandt både voksne og børn. Det drejer sig om sammenhængskraften i KFUM Idræt.

Jeroen Schotemeijer, leder af Vorbasse Fritidscenter takkede for samarbejdet.

Jeroen Schotemeijer, formand for Vorbasse Grundejerforening takkede for arbejdet i forbindelse med Vorbasse Marked.

Formand for KFUM Idræt, Jesper Bay Lundgaard takkede de afgående bestyrelsesmedlemmer.

Foreningens samlede medlemstal er 740 fordelt således:
badminton 64
Esport 20
Gymnastik 146
Håndbold 140
Idræt om dagen 75
Svømning 219
Volley/hockey 20

KFUM Idræt har haft indtægter for 876.254 kr. og udgifter for 927.678 kr.
Indtægtsbeløbet indeholder tilskud fra grundejerforeningen på 14.350 kr., fra Vorbasse Fonden 373.800 kr., sponsorater 114.075 kr. og kontingenter fra medlemmer 284.533 kr.
Udgiftsbeløbet indeholder bl.a. 163.360 kr. i halleje til Billund kommune.