Knallertkørsel i Vorbasse - med høj fart på stierne

Der er godt gang i knallertkørsel i Vorbasse og resten af postdistrikt 6623. Både ung som gammel nyder at køre på deres knallerter i det fine solskinsvejr og det skal de selvfølgelig have lov til, bare man ikke generer nogen.
 
Hvad siger loven?
Sikker Trafik har på deres hjemmeside lavet en oversigt over reglerne omkring knallertkørsel.  https://www.sikkertrafik.dk/rad-og-viden/knallert/
•    Lille knallert (max 30 km/t) – skal ligestilles med cykler – færdsel skal helst foregå på cykelstier eller andre egnede områder – forbudt på gåstier – man skal være 15 år – skal have knallertkørekort – skal have styrthjelm – skal være forsikret m.m.
•    Stor knallert (max 45 km/t) – skal ligestilles med bil eller motorcykler – færdsel skal foregå på vejbanen – forbudt på cykelstier m.m.
 
Det kan blive meget dyrt for alle parter – både ofrene og knallertkører
 
Er man som knallertkører ikke forsikret, forårsager en ulykke, kan det blive meget dyrt. Man kan endda risikere at skulle gå fra hus og hjem. Sikker Trafik kommer med et eksempel via denne link: https://www.sikkertrafik.dk/rad-og-viden/knallert/lille-knallert/husk-forsikringen/
 
Der skal være plads til alle
 
Færdselsloven siger det meget passende: Man skal køre sikkert og hensynsløs kørsel er forbudt. Man skal tage hensyn til hinanden. ”Kører du groft uforsvarligt, fx på en tunet knallert, spiritus- eller narkokørsel, hensynsløs kørsel eller skader andre, kan du miste kørekortet og knallerten kan blive konfiskeret.” https://www.sikkertrafik.dk/rad-og-viden/knallert/lille-knallert/boder-og-sanktioner/
 
Opråb: Lad os tage hensyn til hinanden – så vi alle sammen kan nyde det gode vejr
 
Knallertkørsel på boldbanerne duer ikke. At køre race på stien mellem Vorbasse Skole og Vorbasse Fritidscenter ender en dag galt: et lille barn bliver kørt ned med fatale konsekvenser. At race forbi en fodboldbane 15 gange i løbet af en træning er generende og ødelægger træningsglæden. At køre på det specielle underlag ved Outdoor Fitness duer ikke. Kære forældre, vil I ikke være søde og tage en snak med jeres knallertelskende unge mennesker, så de bliver mere opmærksomme.  Lad os tage hensyn til hinanden – så vi alle sammen kan nyde det gode vejr. God sommer!
 
Med venlig hilsen

Jeroen Schotemeijer – centerleder Vorbasse Fritidscenter
 

Billedet er fra Parken, hvor knallertkørslen slider meget på græsområder og kælkebakke (vorbasse.dk)