KompetenceCenter Billund gentager succesen

Pressemeddelelse:
Billund Kommune inviterer ledige borgere til jobdag i Café K på KompetenceCenter Billund.  

Billund Kommune er en kommune, hvor der er mange sæsonjobs – disse jobs vil vi på KompetenceCenter Billund gerne sætte fokus på at få besat. Vi har derfor de senere år afholdt jobdage i Café K, hvilket har været en stor succes, som vi gentager i år.

På jobdagen får vi besøg af LEGOLAND, LEGO House, WOW Park, Lalandia og Billund Airport, der vil fortælle om, hvilke jobs de ønsker at få besat til den kommende sæson, samt hvordan man bedst kommer i spil til dem.D er har til de tidligere arrangementer været stor interesse, så kom i god tid og find dig en stol.

I Jobcenter Billund glæder vi os over det gode samarbejde med virksomhederne i lokalområdet og ser frem til arrangementet den 8. januar, og vi glæder os til endnu flere virksomheders besøg i Café K.

Hvornår:
8. januar kl. 08.30 – 15.00.

Hvor:
Café K på KompetenceCenter Billund, Tårnvej 135, 7200 Grindsted.

Fakta:
Café K er en del af KompetenceCenter Billund og er et åbent tilbud til alle borgere, der har brug for sparring, rådgivning og hjælp til jobsøgning. Du kan bare møde op eller booke en tid hos en konsulent. Caféen er åben mandag til torsdag kl. 08.00-15.30 og fredag fra 08.00 til 12.00.


For yderligere information kontakt: Beskæftigelseskonsulent Trine Søndergård Knudsen, tlf.: 29 63 66 25, e-mail: tsk@billund.dk.

tsk@billund.dk