Krocket holdturnering.

Nu er vi kommet dertil på året, hvor holdturneringen i krocket starter. Vorbasse har 4 hold med i turneringen i år. 1. og 2. hold spiller i 1. division, vores 3. hold i 3. division og 4. holdet i serie 2. Der skal spilles 10 kampe, 5 på hjemmebane og 5 på udebane. Vores 3. og 4. hold starter på tirsdag den 30/4 og mandag den 29/4 på udebane mod hhv. Skads Andrup 2 og Horne HIF 4, vores 1. hold starter 6/5 på hjemmebane mod Hovborg 1 og vores 2. hold har første kamp på mandag den 29/4 kl. på hjemmebane mod Lunde-Kvong IF 1. Kampene spilles kl. 18.30.
Et hold består af 4 personer (2 par) og hvert par spiller 2 kampe. Det er således 4 kampe på en aften.
Vores hjemmebane ligger på Drivvejen 5, og fører din gåtur dig forbi vores baner, er du velkommen til, at se hvad der foregår. Spillet kan måske se underligt ud for udenforstående, men der er som regel andre fra klubben som tilskuer, og de vil hellere end gerne fortælle hvad dette sjove spil går ud på.
Hvornår der spilles på hjemmebane nævnes her: http://vorbasse.dk/sport-fritid/udendoers-sport/krocket-og-petanque/forside.html