Krocketholdturnering afsluttes i denne uge

Krocket holdturneringen slutter i denne uge, og Vorbasse har haft 3 hold med. Vores 3. hold bestående af Søren Tanghus,  Anne-Marie Jensen, Gunhild Skovbjerg og Erik Andersen har spillet i B2 pulje 1 (serie 2), og har i de to måneder turneringen varede, ligget i top hele tiden. De er også sluttet på første pladsen og er dermed sikret oprykning til B1 (serie 1).
Vores 2. hold bestående af Birger Enevoldsen, Jens A. Pedersen, Niels Thisgård og Ejvind Bech har været næsten lige så sikker i top, og er også sluttet på en første plads med oprykning til følge. De har spillet i M2 pulje 1 (2. division) og kan næste år slå sig løs i den bedste række.
Vores 1. hold i M1 pulje 2 (1. division) bestående af Egon Hansen, Ib Svendsen, Niels Ove Nielsen (Sjove) og Tonny Brandt Andersen har i løbet af de to måneder snuset til førstepladsen, i tæt kamp med Nordenskov og Vesterhede. Lige til sidste spillerunde var der et spinkelt håb om en førsteplads, men det endte med at Vesterhede løb med første pladsen og vi måtte tage til takke med en tredje plads.
Anden og tredje holdet skal nu til finalestævne den 14. august 2022 i Horne. Der skal de spille mod de andre puljevindere i deres rækker, for at afgøre hvem der bliver række vinder og går videre til DM for hold, som i år afholdes i Varde.

Vorbasse krocket, krolf & petanque klub