Kultur og Events Sankt Hans Aften på Drivvejen

Mie Svendsen bød velkommen til Sankthansfest og sagde, ”at det oven på en festdag i går, er det fantastisk, at vi igen på denne aften kan stå sammen skulder ved skulder. En by som bakker op, arbejder hårdt og viser sig i alt, hvad netop en begivenhed som denne aften handler om: varmen, lyset, traditioner og ikke mindst fællesskabet.

Jeg står her med glæde og stolthed over det nye team, som vores lille forening i år har udviklet sig til. 
Anton, Karina, Henriette, Morten og Marianne. Tak for jeres frivillighed i Vorbasse Kultur og Event. Også vi står skulder ved skulder i aften og i de fremtidige arrangementer, vi sammen vil skabe til fordel for alle indbyggere i Vorbasse.

Vi har ikke løftet denne opgave selv, men i forenelighed med utrættelige kræfter, der helt uselvisk har knoklet med os for at det kunne lade sig gøre. Poul Erik og Lasse Jessen, Claus, Karsten, Jacob og Valdemar samt alle dem, der giver en hånd med ved grillen i aften. Tak til jer.

Også en stor tak skal lyde til erhvervsdrivende i byen, for at muliggøre vores drømme om de her arrangementer: Spejderne ved børnebålet, SuperBrugsen, LandsbyBageren, Vorbasse Kro, Flintholm Smed og ikke mindst Susan og børnene i SFO for den flotte heks.
Vores hus-musiker Morten Nørgård, sikke toner du leverer. Mange tak.
Med de ord vil jeg rette en stor tak til vores præst Susanne Østbjerg Kargo, som jeg nu vil give ordet til”

Susanne Østbjerg Kargos båltale kan du læse her.