Lån en Daisy afspiller eller en CD afspiller

Synshandicappede eller svagtseende lånere har mulighed for at låne en afspiller på Vorbasse Bibliotek og dermed kunne høre bøger læst op.
Afspilleren er meget let at bruge og lånes for to måneder ad gangen.

Henvendelse til Alice Østergaard, tlf. 24 41 12 33
eller Inger Donslund, tlf. 22 99 88 74, der arbejder frivilligt på biblioteket.

Alice hjælper med at komme i gang med at låne lydbøger og afspille dem.
Bibliotekets personale fra Grindsted kommer med lydbøgerne en gang om måneden til lånerens bopæl.

Det har tidligere været Hjælpemiddelcentralen, der stod for udlån af maskiner til afspilning af lydbøger.
Den service ydes nu kun til de lånere, som er i gang. Nye lånere, der er blevet synshandicappede kan ikke komme i betragtning. Derfor har de frivillige på biblioteket fået bevilget et beløb fra Vorbasse Fonden til to af de rigtig gode DAISY afspillere og har desuden også anskaffet en almindelig CD afspiller.

Bibliotekets frivillige vil meget gerne, at de gode kunder i butikken fortsat kan få glæden ved litteratur selv om synet svigter. Er du pårørende til en, der er blevet svagtseende, er du velkommen til at henvende dig.