LandsbyBageren lukker butikken, men bager fortsat masser af brød mv.

LandsbyBageren skriver således:
"Kære kunder - mange af jer har nok hørt vores statsminister holde pressmøde, og appellerer til os alle at minimere smitterisikoen omkring Covid19.
Det må vi alle forholde os til og prøve at efterleve på bedste vis. Vi har i den forbindelse valgt at lukke butikken ned foreløbigt i de næste 2 uger, da vi må tænke på vores medarbejdere, som kommer i forbindelse med mange forskellige mennesker i løbet af en arbejdsdag.
Vi vil derfor fokusere på at producere brød og kager til vores udsalgssteder, hvor man fortsat vil kunne købe vores brød. Mange taler om, at nu skal der hamstres, da der nok ikke vil være varer på hylderne ret meget længere. Vi garanterer, at vi kan levere brød fremover, så længe vi ikke bliver ramt af sygdom.
Derfor tager vi denne lidt drastiske beslutning, og håber på jeres forståelse.
Lad os passe på hinanden.
Med venlig hilsen
Tina og Jesper samt vores personale
LandsbyBagerens produkter kan købes i følgende butikker:
Vorbasse Camping
SupoerBrugsen
ABC Billund
ABC Tarm
ABC Videbæk
ABC Herning
ABC Ulfborg"