Libry butler - ny låne/aflevering-maskine på biblioteket

Billund Bibliotekerne har investeret i en lidt mere avanceret maskine til Vorbasse Bibliotek. Den vil formentlig stå med "sort skærm", når du kommer. Det er fordi, den går i dvale mellem ekspeditionerne. Tryk på skærmen og vent nogle sekunder, så kommer et billede, hvor du kan registre dig med lånenummer (cpr) og lånekode.

Nyt billede, hvor du kan vælge mellem at låne, aflevere, se dine materialer, scanne en bog for at få flere oplysninger om bogen eller forfatteren. I feltet midt på skærmen kan du også søge materialer. Hvis du f.eks. skriver et navn på en forfatter, og trykker "søg", så kommer alle de bøger frem, som forfatteren har skrevet. Ved tryk på en af bøgerne får du at vide, om bogen er hjemme i Vorbasse.
Ved aflevering skal du lægge mærke til om din bog skal på bogvogn 1 eller 2!

Du kan altid komme tilbage i systemet ved at trykke på pilen i øverste venstre hjørne.
God fornøjelse.

Der er mulighed for hjælp mandage og torsdage kl. 9.30-11.30 og 15.00-17.00