Løb i Vorbasse, power walk m.m

Løb i Vorbasse tilbyder andet end løb - nemlig at man kan komme ud at gå og her er plads til alle.
Tirsdag den 2/4-19 starter der en ny sæson op kl. 18-19 fra hallen og ud over løb tilbydes der følgende hold:

Powerwalk: for dem der virkelig vil have sved på panden og gang i fødderne. På en time går vi mellem 5-7 km.

Walk’n’talk: for dem der vil gå i lidt mere rolig tempo. På en time går vi mellem 3-5 km.

Softwalk: NYHED: for dem der ikke kan holde til høj tempo og mange kilometer. Her vil der blive taget højde for dårlige knæ, rygge eller hvad man måtte døje med. På en lille time går vi mellem 2-3 km.

Fælles for alle 3 hold er fællesskabet. Det at man har nogen at mødes med, snakke og grine mens man går. Vi slutter altid af ved hallen, hvor vi mødes med løberne og får frugt og vand.

Meld jer ind på Facebook-gruppen “powerwalking og walk n' talk - vorbasse” hvor der løbende bliver lagt tips, gode råd og peptalk til hvorfor en gåtur er så sund for os alle.

Håber at se mange på tirsdag og tirsdage fremover.
Meld jer allerede til nu på her:
http://vorbasse.dk/sport-fritid/indendoers-sport/kfum-idraetsforening/online-tilmelding/loeb-i-vorbasse.html