Lokalhistorisk Arkivs kalender for 2024 er klar

Vorbasse Lokalhistoriske Arkiv har nu kalenderen for 2024 klar til salg. Den kan købes i SuperBrugsen eller ved henvendelse i Arkivet.
Kalenderen koster 50 kr.
Denne kalender er en fortsættelse af kalenderen for 2023, som omhandlede butikker, der en gang har været i byen. Kalenderen fortæller historien om endnu flere butikker, der nu er lukkede. Desuden er der medtaget nogle få, som stadig er i byen, men som har en lang historie bag sig.
De billeder og de oplysninger, Lokalhistorisk Arkiv har til rådighed, har igen i år nødvendigvis dannet grundlag for valget af butikker til kalenderen. I arbejdet har der dog været taget kontakt til flere, der har bidraget med væsentlige oplysninger.  Arkivet takker for disse bidrag.
Arkivet modtager altid gerne billeder og dokumenter, der vedrører privatpersoner, foreninger, begivenheder eller lokaliteter i Vorbasse. Arkivet har åbent den 1. og den 3. tirsdag kl. 19-21 hver måned eller efter aftale.