Mad over bål på shelterpladsen med naturvejleder

Sammen med naturvejleder Sam skal vi lave et lækkert måltid mad over bål. Vi skal samles om bålet i den lille lysning ved shelterbyen i Vorbasse. Her skal vi nyde magien, nærværet og madlavningen over bålet – og selvfølgelig spise et dejligt måltid mad sammen.
Lørdag d. 26. marts, klokken 10.30-14.30

At lave mad over bål, ude i naturen, kan en masse ting. Det smager fantastisk, giver ro i sjælen, skaber en god stemning og hvis man er heldig, kommer man hjem med en dejlig duft af bål i håret. Der er både mad der skal snittes og hakkes, røres sammen og smages til, og et bål der skal passes. Uanset hvad man er til, hvor stor man er og hvor gammel man er, så kan man være med til at lave mad over bål. Naturvejleder Sam sørger for råvarer, opskrifter og bålgrej. Medbring selv service og godt varmt tøj, som gerne må få en dejlig duft af bål. Alle er velkomne, uanset om man har prøvet at lave mad over bål før, eller om det er den første gang.

MØDESTED: Shelterbyen i Vorbasse. Parkering på græsareal modsat Bækkevej 14.

TURLEDER: Naturvejleder Sam Sørensen |Tlf.: 40 29 37 66 | E-mail: naturvejleder@sonderskov.dk

ARRANGØR: Billund Kommune
Annonceret første gang den 16. marts 2022

foto: Billund kommune

Tilmelding her