Mandag den 23. marts i overskrifter i Billund Kommune:

Forlængelse af perioden med nedlukning:
Vi retter til på hjemmeside og facebook nu. Tænker det meste af Danmark er orienteret via pressemødet/pressen, så skoler/dagtilbud (Lisbeth har skrevet ud) kan melde ud til forældrene når de er klar. Kultur/Fritid har allerede sendt rundt til haller, foreninger med mere, at det fortsat gælder for dem.

Erhverv i en krisetid:  Vi er sammen med Billund ErhvervsFremme i gang med at lave samlet information om tiltag dels på hjemmesider og måske på sociale medier. Billund Kommune kigger aktivt på fremrykning af anlægsopgaver, de meldes ud når vi har dem på plads. Medierne er rigtig gode til at berette om initiativer.

Lukning af legepladser/aktiviteter i naturen:
Opfølgende mail fra Sundhedsministeren: Rigspolitichefen har sagt det klart, at vi mener det, når vi siger, at danskerne ikke skal forsamle sig mere end 10. Og man skal holde afstand. Det gælder naturligvis også, når man er udenfor. Fitnesscentrene er nu lukkede, og mange kommuner har udendørsredskaber, som i denne tid kan virke tillokkende. Men det er tæt på umuligt at opretholde god håndhygiejne og kravet om afstand på disse udendørs fitness-redskaber.