Markedet laver online markedsplads

Denne pressemeddelelse er kommet fra markedet

 

Normalt mødes en kvart million mennesker hver sommer på markedspladsen midt i Vorbasse nær
Billund, men sådan bliver det ikke i år. COVID?19 har sat en stopper for alle sommerens
begivenheder ? således også markedet i Vorbasse.
Men nu bliver der alligevel et slags marked ? blot i den virtuelle verden, for Vorbasse Marked går
imod strømmen.
? Vi har ikke tænkt os bare at læne os tilbage og vente på næste år. Vi vil ud til vores gæster og
kræmmere i år og vi vil give dem et marked ? som vi har gjort i 289 år uden afbrydelse for hverken
krig eller storm, siger Brian Madsen, der er formand for Vorbasse Grundejerforening, som står bag
Vorbasse Marked.
Så i samarbejde med virksomheden Mindthemedia i Kolding og AV Design i Billund er Vorbasse
Marked ved at skabe et virtuelt univers, hvor markedsgæsterne via nettet kan slå sig løs i
kræmmerboderne, i tivoliet eller i ølteltet, hvor man kan mødes med vennerne og høre musik fra
scenen – bare hjemme på terrassen som var det selve markedspladsen i Vorbasse.
? Vi ser det her som et led i markedsføringen for at bevare interessen for Danmarks største marked i
Vorbasse. Nu kommer folk jo ikke til os, så nu kommer vi ud til dem, og vi vil gerne give dem den
der stemning og oplevelse af at de er til marked alligevel, siger Brian Madsen.
Sammen med det virtuelle marked lanceres en hjælpepakke bestående af en kasse Royal øl, diverse
merchandise fra markedets sædvanlige leverandører og en helt unik t?shirt med Vorbasse Marked
2020. Køb af hjælpepakken giver gratis adgang til alle tre markedsdage i den virtuelle verden.
Hjælpepakken leveres på køberens adresse i løbet af juli ? i god tid til første markedsdag torsdag i
uge 29.
Derudover trækkes der lod blandt alle de, der har købt en hjælpepakke. Præmien er en times gratis
fadøl leveret på adressen af en lastbil ? der også indeholder et band, der giver en times gratis
koncert på vinderens hjemadresse.
Aflysningen af årets fysiske marked i Vorbasse betyder også, at en række foreninger står til at miste
den kæmpe indtægt, de hvert år får ved at stille med frivillige til markedet.
? Vi håber, at vi efter uge 29 kan dele en dividende af overskuddet ud til samtlige foreninger, som
plejer at arbejde for os, siger Brian Madsen.

 

Man kan følge med på www.vorbassehjemmemarked.dk