Markedsbanko gav flot overskud

Fritidscentrets støtteforening med Jenny Larsen som drivkraften havde indbudt til Kæmpe Bankospil tirsdag aften i markedsugen. Da dørene blev åbnet kl. 18, var der allerede kø om pladserne og spillepladerne. Der kunne købes smørrebrød, lagkage og andre kager samt kaffe, øl, vin og vand. Inden bankospillet begyndte kl. 19.30 var der godt 400 gæster ved de mange lange borde i den gamle hal. Alle frivillige hjælpere var i gang og Troels Ravn, som i år afløste Henrik Dam Kristensen kunne starte bankospillet med en opvarmningsrunde inden de 12 rigtige runder blev spillet. Der var pengepræmier med 100 kr og 200 kr. samt sidegevister sponseret af SuperBrugsen. Også til de mange udtrækninger på kontrolnumrene var der flotte præmier fra Prikken, Bodil og Vagn Post samt foreninger i Vorbasse, herunder grunderejerforeningen og KFUM Idræt. LandsbyBageren og Vorbasse Camping kan også nævnes som sponsorer. Bankospil i markedsugen er en stor begivenhed, som hele byen bakker op om. Resultatet af arbejdet blev et flot overskud på 36.830 kr., som kan bruges til fornyelser i fritidscentret