Mere asfalt til fritidscentrets p-plads

Det fremgår af både VAF og JV, at der er flere store anlægsprojekter budgetlagt til 2016, som Billund kommune ikke kan nå at få lavet i år.
Derfor har økonomiudvalget truffet beslutning om, at visse andre anlægsopgaver skal flyttes frem fra 2017 og 2018 til 2016. Det drejer sig om: P plads ved Vorbasse Fritidscenter, sideudvidelse af Refshøjvej, en ny cirkusplads i Grindsted, ny gavl på Lynghallen i Grindsted, renovering af tag og nyt ventilationsanlæg på Vorbasse skole og nyt stråtag på dele af bygningerne på Museumsgården Karensminde ved Grindsted.
Sammenlagt projekter til ca. 11 millioner. Byrådet skal godkende økonomiudvalgets indstilling på mødet tirsdag den 23. august. For Vorbasse Fritidscenter og Vorbasse Skole vil det være rigtig fantastisk om deres projekter bliver godkendt. Når hele p-pladsen ved fritidscentret bliver asfalteret, så kommer der forhåbentlig også styr på det afledte regnvand, som altid giver kæmpe vandpytter ved indskørslerne til p-pladsen.